Logo
Logo

Byrum

Der er blevet bygget for dårligt, og uden tanke for arkitektur og byrum man kan trives i. Tænk, hvis Kalvebod Brygge havde været et område med boliger og liv, i stedet for en stor vindomsust kontorørken, uden mennesker efter kl. 17.00.

En by med trivsel handler lige så meget om byrum, som god arkitektur. Vi trives med skønhed i arkitekturen, og grønne pladser der er gode at opholde sig i. Ved at der er variation i bygningerne og at husene er bygget i en menneskelig skala. Vi glædes med smuk arkitektur, de mange lag af historie, afveksling af højder i bygningerne. Gader og pladser uden for meget trafik og støj. Både af den grund, og af hensyn til bæredygtighed, kræver det at vi bevarer de gamle bygninger og deres historie, i stedet for blot at bygge nye, historieløse bygninger.

Jeg har siddet i en baggrundsgruppe for Teknik- og miljøudvalget for Troels C. Jakobsen, vores medlem af udvalget i 2 år. Jeg har brugt min faglighed som bygningskonstruktør, og min kærlighed til byen København, på at fremme en social og miljømæssig byudvikling, og jeg vil arbejde for at vi altid får bevarende lokalplaner. Vi skal have gjort op med en byudvikling der alene skal tjene kommunekassen og ejendomsudviklernes profit.

I mange år har et flertal på Rådhuset set byens udvikling gennem et regneark, og har været ligeglade med kvaliteten af byggerierne. Hvad vi har fået er papkasse-arkitektur. Dødsyge kvarterer med bygninger jeg frygter vil blive revet ned om blot 30-50 år. Hvor små virksomheder skubbes ud, fordi der er mere indtjening i at bygge boliger. Der skal tænkes helt anderledes. Dette kræver et nyt, grønt flertal på Rådhuset.

Kommunevalg 2025

Følg mig på Facebook